BUTIK, CAFÉ & VINBAR I SVANEKE
Flor åbnede i 2024 og har stille og roligt udviklet sig organisk med tiden – en udvikling vi bliver ved med.
Flor er både en butik, cafe og vinbar, alt det bedste samlet på et lille sted.
I butikken har vi bl.a. ost, charcuterie, vin og diverse delikatesser, både lokale og fra ind- og udland.
Grundstenene bag Flor er ordentlige produkter. Størstedelen af ingredienserne i vores køkken og bagværk er økologiske. For os er det en selvfølge, at både miljøet, dyr og mennesker bag har det godt.
På hylderne kan man finde varer fra småskala producenter, som brænder for det de laver. Kaffen får vi eksempelvis fra Bean Buddy, og den bliver ristet få 100 meter op ad gaden.
Menuen ændrer sig løbende efter sæson. Om sommeren er den fx spækket med grøntsager, frugt og bær fra lokale avlere her på øen, som enten er certificerede eller dyrket efter økologiske principper. Der vil ofte være elementer i retterne som vi har sanket, syltet, fermenteret eller præserveret på anden vis.
Flor fungerer som et sted, hvor man kan spise morgenmad, hente morgenbrød til familien, handle lækre delikatesser, sammensætte et måltid af småretter, og drikke et glas, eller to.
Vi glæder os til at se jer!
Anders & Camilla